Hvad er fodtennis?

Fodtennis ligner på mange måder volleyball – én berøring ad gangen og tre berøringer inden bolden skal spilles over nettet. I stedet for armene, spilles med ben, hoved og bryst, ligesom nettet er sænket til en højde på 1,10m. Der spilles med enten én, to eller tre spillere på hver banehalvdel. Bolden er på størrelse med en fodbold, men dog lidt lettere og med mere friktionsrig overflade. Herudover er det tilladt at bolden rører jorden én eller to gange (alt efter hvilken kategori der spilles), inden den returneres over nettet.

Siden Fodtennis Danmark blev stiftet i 2015 er udviklingen gået stærkt. Og med støtte fra Nordea-fonden er sporten blev endnu mere tilgængelig rundt i landet de seneste år. Dette gælder både flere klubber og flere aktiviteter herunder stævner og turneringer, promoveringsarrangementer, skoleforløb, camps, åbne træninger og uddannelse af trænere og dommere.

YouTube video

I 2008 deltog et dansk landshold for første gang ved en international slutrunde, da de danske kvinder opnåede en flot 5. plads ved verdensmesterskaberne i Prerov, Tjekkiet. Siden da er der arbejdet målrettet for at skabe bedre rammer for udviklingen af fodtennis i Danmark, både på bredde- og eliteniveau, hvilket bl.a. har ført til dansk deltagelse ved mange internationale slutrunder for både herrer og kvinder samt medaljer til både damer og juniorer og senior-mix.

Herfra kan du: