Velkommen til FK Fjordsiden

Det er en fornøjelse at kunne byde vores første nordjyske forening velkommen til Fodtennis Danmark. FK Fjordsiden er beliggende i Aalborg er en ung fodboldklub primært for studerende. Fodtennis er meget nyt i foreningen, og vi arbejder tæt sammen med bestyrelsen på at få sporten udviklet. Dette både i form af lokale ansøgninger og hjælp til rekruttere medlemmer til et nyt hold og sprede budskabet i lokalområdet.

Projektleder, Camilla Friberg, udtaler følgende:

Vi har længe været i dialog med Aalborg Kommune og flere andre foreninger i Aalborg med henblik på at få fodtennis til Nordjylland. Det er derfor fantastisk at byde FK Fjordsiden velkommen. De er motiveret for at komme i gang, og vi glæder os til at følge med på sidelinjen. FK Fjordsiden bliver frontløbere i Nordjylland og som studieby, ser vi et stort potentiale for udviklingen. Foreningens fokus på fællesskab og idræt for alle, følger Fodtennis Danmarks værdier og vi ser frem til et godt samarbejde.

Vil du læse mere om FK Fjordsiden? Find deres hjemmeside her.

Endnu en gang velkommen til Fodtennis Danmark.

22. februar 2020