Tilmeld dit hold til fodtennisligaen

Vi venter spændt på at RankedIn gøres klar til fodtennis, men det tager desværre lidt tid. Derfor starter vi tilmeldingen til de første runder af ligaen på traditionel vis.

Du kan læse mere finde spilledatoer her: Liga Øst her og Liga Vest her

Alle datoer er derudover lagt i vores aktivitetskalender på www.fodtennis.dk

Ligaen er opdelt i single, double og triple, og du kan tilmelde dig en eller flere turneringer alt efter, hvad du ønsker at spille. Du behøver ikke kunne deltage alle gange for at kunne spille med i vores liga.

Tilmelding

Der er to forskellige måder at tilmelde sig en runde på.

  1. Tilmelding af holdet til hele sæsonen (betaling for alle 5 runder på en gang. Det er selvfølgelig ok at melde afbud på en pågældende gang, men beløbet kan ikke tilbagebetales.
  2. Betaling og tilmelding til en enkelt runde ad gangen.

Priser:

Single (kun 1 spiller): For medlemmer: 100 kr. for hele sæsonen (40 kr. ved betaling for en gang), for ikke-medlemmer: 200 kr. for hele sæsonen (80 kr. ved betaling for en gang).

Double (op til 4 spillere pr. gang): For medlemmer: 150 kr. pr. hold for hele sæsonen (60 kr. pr. hold ved betaling pr. gang), for ikke-medlemmer: 300 kr. for hele sæsonen (120 kr. ved betaling for en gang).

Triple (op til 6 spillere pr. gang): Medlemmer: 200 kr. pr. hold for hele sæsonen (80 kr. pr. hold ved betaling pr. gang), for ikke-medlemmer: 400 kr. for hele sæsonen (160 kr. ved betaling for en gang).

I double og triple er det tilladt at skifte spillerne ved hver runde.

OBS! Når RankedIn er klar, rykker vi tilmeldingen til deres system. Det er også på dette tidspunkt, at der indføres spillerlicens på 100 kr. pr. år, som skal betales af ALLE spillere.

TILMELDING TIL FØRSTE RUNDE (ALLE DISCIPLINER) SENEST 27. AUGUST. Send en mail med navn på spillere (holdnavne i double og triple er eks. ØKSE 1, ØKSE 2, ØKSE 3 osv.). Hvis I ønsker faktura skrives dette. Ellers sendes tilmeldingsbeløbet til mobilepay til 54348.

Infomøde

Husk at vi afvikler et online infomøde tirsdag den 29. august kl. 20.30, hvor vi gennemgår reglerne for den nye struktur. Vi håber, at de fleste spillere deltager på mødet. Link:

Click here to join the meeting

4. august 2023