I afvikledes et udendørs singlestævne med fokus på hyggen. Spillere fra GFIF og KFIF mødtes på Damhusengen i Vanløse, hvor alle mødte alle i kampe til 15 point. Man kunne dog mærke at sommerferien er over os, og det blev derfor et lille intimt stævne med 6 hold. Dette gjorde det dog ikke mindre hyggeligt, og spillerne fra de to klubber, nåede at snakke og hygge på tværs.
Solen stod højt, græsset var ujævnt og vinden tog ofte bolden i luften.
Der var nok med udfordringer, som gjorde spillet langt mere teknisk og svært for spillerne. Tæller man antallet af tilskuere i løbet af stævnet, så er det næsten rekord for fodtennisarrangementer i Danmark. Alle forbipasserende stoppede enten op eller gik med ansigtet drejet. Flere var også henne og snakke med nogle af spillerne.
Generelt var niveauet ret højt, og det blev også til mange spændende kampe. Ekstra stort tillykke til:
Nr. 1: Morten A. Hyllested, KFIF
Nr. 2: Jannick B. Gravesen, GFIF
Nr. 3: Jesper Ø. Nielsen, KFIF
Vi ser frem til næste hyggestævne på Damhusengen, Familiehyggestævnet den 6. august.
11. juli 2019