Landsholdstruppen er udtaget til Europamesterskaberne i Fodtennis på Cypern

Billedet er fra seneste slutrunde

Landsholdstruppen til Europamesterskaberne i fodtennis på Cypern den 23.-29. oktober er nu officielt udtaget, og trænerteamet glæder sig til at repræsentere Danmark med stærke hold i alle discipliner. Der er særlig spænding omkring vores talentfulde juniordrenge, der sidste år gjorde deres debut ved VM. Siden da har de trænet hårdt og udviklet sig markant, hvilket resulterede i en imponerende sejr i Liga Vest sidste år. De viste også deres styrke ved DM, hvor de konkurrerede med seniorerne og overraskede alle med deres præstationer.

På U21-holdet er forventningerne høje, og vi håber på, at de kan gentage deres succes fra sidste år og igen tage medaljer med hjem til Danmark. Et af de spændende nye tilføjelser til holdet er Sille Skovgaard, der bringer sit talent og engagement med. Derudover har Benjamin Johansen imponeret med sin udvikling og er klar til at vise, hvad han kan på den internationale scene. Nikolaj og Maja har også rykket sig meget i løbet af året, og det er derfor et stærkt U21 team der er klar til medaljekampen.

På seniorsiden glæder vi os over at byde velkommen tilbage til Morten A. Hyllested, der måtte melde afbud ved seneste slutrunde. Morten bringer en værdifuld erfaring med sig og forventes at styrke holdet betydeligt. Desværre må vi meddele, at Christian H. Østermark har måttet melde afbud til slutrunden efter sit imponerende comeback ved seneste slutrunde. På seniorsiden består holdene i høj grad af rutinerede spillere som søstrende Anna og Camilla Friberg, Ulrikke L. Franck, Casper Hyltoft, Henrik A. Friberg samt de unge herrer: Benjamin og Nikolaj.

Vi er også glade for at introducere ikke mindre end tre debutanter på seniorsiden, Laura B. Bojesen, Sille Skovgaard og Frederik Pedersen. De har arbejdet hårdt og bevist deres evner, og vi ser frem til at se, hvordan de vil præstere på det internationale niveau.

Europamesterskaberne i fodtennis på Cypern bliver en spændende begivenhed, hvor Danmark stiller med en talentfuld og sammensvejset trup. Vi er overbeviste om, at vores spillere vil kæmpe hårdt og give alt for at repræsentere Danmark med stolthed og forhåbentlig bringe medaljer med hjem. Vi håber på opbakning fra hele fodtennis-fællesskabet og ser frem til at følge vores landshold i aktion!

Se holdet her:

5. september 2023