EM 2023 på Cypern

Fodtennis Danmark har modtaget den officielle invitation til EM 2023, og landsholdet er derfor ved at gøre klar til årets slutrunde, som bliver afviklet på Cypern fra den 24.-27. oktober. Landsholdet var samlet i dag, hvor det nye landsholdstøj også blev afprøvet. En stor tak til vores landsholdspartnere for at gøre det muligt. Den seks timer lange samling blev brug til fysisk træning, test samt taktisk og teknisk træning, og trænerteamet ser frem til en spændende slutrunde, hvor holdet forventes at være langt bedre forberedte end tidligere.

Næste landsholdssamling er den 30. september i Aalborg, hvor landstrænerteamet vil udtage spillerne til de endelige positioner. Når truppen er udtaget, kan du selvfølgelig læse om udtagelsen her, ligesom vi løbende vil præsentere holdet på vores sociale medier.

Tak til vores landsholdspartnere: Chef Mad, Climico VVC, EL Team, Henneberg Stilladser, Malerfirmaet Sam & Søn, Silo og Tømrerfirmaet Andersen og Trasborg.

Billedet er fra seneste slutrunde, hvor Danmark præsterende på højeste niveau.

19. august 2023