Stort tillykke til KFIF 1 og NoName

I weekenden blev sidste runde af Pulskoncept-ligaen og Klubmodul-Divisonen afviklet, og vi takker for en fed turnering, hvor niveauet steg voldsomt fra først til sidst i sæsonen.

Turneringen har været afviklet over 5 spilledage (2 i efteråret og 3 efter nytår), hvor 8 hold har kæmpet i disciplinerne single, double og triple. Turneringen har igen i år været afviklet i Hafnia-Hallens fantastiske rammer

Det blev til en spændende afslutning i ligaen, hvor KFIF 1 vandt med kun 2 point over SGIF. Og stillingen endte således:
1. KFIF 1
2. SGIF Fodtennis*
3. KFIF 2
4. Brødeskov Fodtennis
5. FC. Glasben

I Klubmoduldivisionen overraskede NoName og løb med sejren. NoNam viste gennem turneringen et højt niveau og de fangede lynhurtigt de tekniske og taktiske elementer i sporten. Stillingen i Klubmoduldivisionen endte således:
1. NoName
2. Team Bearnaise
3. Frederiksværk Fodtennis

Næste store turnering bliver Sjællandsmesterskaberne og Jyllandsmesterskaberne, hvor der spilles om kvalifikation til Danmarksmesterskaberne. På nuværende tidspunkt er der allerede over 50 tilmeldte til SM. Hvis du gerne vil være med, så læs mere her:

Sjællandsmesterskaberne
Jyllandsmesterskaberne

28. marts 2022