Fem pokaler til Danmark ved EM 2017

Lørdag blev sidste dag for EM i Rumænien. Der blev ændret på tidsplanen, så alle kampene skulle afvikles lørdag, hvilket betød at spillerne havde endnu en lang dag foran sig i hallen.

Damesingle:

I bronzekampen mod Moldova var det Camilla og Anna der skulle forsvare de danske farver. Det blev en lidt for spændende kamp, hvor Moldova på et tidspunkt førte 10-4. Camilla slog sig dog ikke ud af dette, og fik kæmpede sig tilbage og vandt 13-12, hvilket betød bronze til Danmark.

Dametriple:

I dametriplen kæmpede Sofie, Tenna, Signe, Camilla og Anna mod Ungarn i bronzekampen. Det var en tæt kamp og de danske damer kæmpede alt hvad de havde lært, for at holde ungarerne væk fra en sejr. På trods af at Danmark tabte første sæt grundet mange personlige fejl, viste de danske damer et langt højere niveau i sæt to og tre, hvorefter de sikkert hev bronzemedaljen hjem.

Mixdouble:

Mixdouble spillerne Christian, Sofie, Signe og Morten var i absolut topform, da de slog Nordcypern i semifinalen. De danske spillere var derfor klar en til en hård finalekamp mod de regerende verdensmestre fra Rumænien. Finalekampen endte desværre som forudset med en sejr til Rumænien, til trods for at det blev et meget tæt første sæt.

Mixtriple:

Det var et stærkt hold fra Moldova som Sofie, Morten, Camilla, Tenna, Simon og Christian skulle møde i mixtriple semifinalen. Det var en intens kamp, hvor begge hold viste fodtennis på højt niveau. De danske spillere leverede i topklasse og hev derfor endnu en bronzemedalje med hjem til Danmark.

Samlet status:

Alt i alt har det været et super godt EM for de danske spillere. De mange træningstimer i hallen har båret frugt, hvilket betyder at landsholdet i alt har hevet fire medaljer med hjem til Danmark: en sølvmedalje i mixdouble og tre bronzemedaljer i henholdsvis damesingle, dametriple og mixtriple. Derudover blev Danmark for andet år i træk kåret som årets fairplay nation, hvilket vi selvfølgelig er stolte af, da fairplay har en høj prioritet i Fodtennis Danmark. Det har været en tilfredsstillende indsats fra alle spillere, hvor alle har leveret på højt niveau. Vi har som hold lært meget, og ser frem til at komme hjem i træningshallen, hvor der skal trænes frem mod VM 2018.

19. november 2017