Igen i år har vi fået mulighed for at promovere fodtennis på DBU’s fodboldskoler. I uge 32 var det i Hvidebæk IF, hvor KFIF-spiller Camilla Friberg underviste omkring 32 elever. Det var en kæmpe succes for børnene der efterfølgende spurgte efter endnu et fodtennispas. Under træningen blev der spillet en opvisningskamp imellem Camilla og FC Vestsjællandspilleren Marc Dal Hende, hvor Marc måtte se sig slået. Efterfølgende stod den på autografskrivning, hvor Camilla efter sejren måtte skrive på både fodboldstøvler og t-shirts.
“Jeg tror ikke det er sidste gang KFIF bliver repræsenteret på fodboldskoler, da fodtennis er et sjovt og lærerigt alternativ til ugens fodboldtræning.”, fortæller Camilla Friberg.
På billedet ses de to FC Vestsjællandspillere der besøgte fodboldskolen til en omgang fodtennis.
5. august 2014