I fodtennis skelner man mellem disse tekniske færdigheder:
Inden for hver af disse færdigheder findes forskellige variationer. Variationerne kan være meget individuelle, og det kan derfor være svært at lave en generel beskrivelse. Vi vil dog prøve at komme ind på de mest almindelige variationer her.
Serven
Serven er den bold, der sætter spillet i gang. Da der i fodtennis spilles med running score, er det vigtigt at have styr på serven, så man ikke mister point på servefejl. Modsat kan man også vinde nogle nemme point, hvis man kan serve hårdt, lave en skrueserv eller ramme specifikke områder med serven. Man kan sige, at serven er det eneste tidspunkt i kampen, hvor spilleren er fuldstændig i kontrol. Serven udføres ved, at en spiller står med bolden bag baglinjen, hvorfra bolden skydes over på modstanderens banehalvdel. Bolden skal ramme gulvet i servefeltet. Spiller man single eller double skal serven være diagonal (se regler). Serveren kan selv vælge, hvorvidt serven udføres fra jorden, fra luften (normal- og smashserv) eller efter et bounce.
I denne video kan du se, hvordan den typisk kan se ud.
Der er flere taktiske overvejelser der skal gøres i forhold til, hvordan man skal udføre serven mod forskellige modstandere. Det kan være, at serven skal være høj og lang eller lav og hård.
Modtagning
Modtagning er den første berøring efter bolden har passeret nettet til dit holds banehalvdel, eksempelvis efter en serv. En god modtagning er afgørende for spillets videre forløb. Hvis man ikke kan modtage bolden, vil spillet miste sit flow, og spillet vil kun bestå af server.
Derfor er det også vigtigt at kunne herske de forskellige slags modtagninger, da de bruges forskelligt, alt efter, hvordan et angreb kommer.
Her kan du se teknikken til de forskellige slags modtagninger.
Modtagningen er første element i opbygningen af en god smash. Generelt for modtagningen er, at bolden skal op i luften og frem i banen, da det skaber de bedste forudsætninger for efterfølgende hævning og smash. Samtidig er det vigtigt, at modtagningen ikke tænkes som en aflevering til en bestemt spiller (som man kender fra fodbold), men til et bestemt område på banen (som man kender fra volleyball). Der kan modtages på forskellige måder, herunder volley, halvvolley, bryst, hoved og fod, som de mest brugte.
Bolden modtages direkte fra luften med foden, altså inden bolden har ramt jorden (bounce). Dette giver en stor fordel, da man så har et bounce ”i banken”. Det betyder, at man kan lade bolden bounce inden hævningen eller inden smashet, hvilket typisk vil øge kvaliteten af disse, fordi farten bliver taget af bolden. Samtidig har man mere tid til timingen af hævningen eller smashet. I volley-modtagningen skal man på kort tid placere sig rigtigt på banen og samtidig kontrollere bolden i høj fart.
Fokuspunkter:
Denne type modtagning er den sværeste rent teknisk, men effektiv, hvis man står langt fremme på banen. Den bruges ofte i single. Bolden modtages umiddelbart lige efter den har ramt jorden, altså i opspringet, og vil ”automatisk” bevæge sig opad, tæt på dig selv.
Fokuspunkter:
Brystmodtagning er den mest almindelige modtagning for herrespillere. Det skyldes dels, at det er nemt at kontrollere, men også at bolden efterfølgende er nem at arbejde videre med. Det vigtigste ved en brystmodtagning er timingen. Det er vigtigt, at man tager bolden i opspringet, da det er udfordrerne at give bolden den rette højde og kraft, hvis den først modtages på vej nedad.
Fokuspunkter:
Modtagning med hovedet bliver ofte benyttet på høje bolde, hvor man står langt tilbage i banen. Det kan give bolden mere kraft end eksempelvis en brystmodtagning. Man rammer bolden, når den er på vej nedad og header bolden i en høj bue fremad. Det kan være svært at hæve på en modtagning fra hovedet, da der ofte vil være skru i bolden. Fordelen er, at modtagning med hovedet er ret sikker og let at lære.
Fokuspunkter:
Hævning
Hævningen er forudsætningen for en god smash. I kampsituationer er det vigtig, at hæveren er oppe på tæerne, for hurtigt at nå hen til det område, hvorfra der skal hæves. I nogle situationer kan det være nødvendigt at skulle tilføje mere fart til bolden i hævningen, hvorimod man i andre situationer skal bremse bolden i sin hævning. Hævningen sker typisk med indersiden af foden, men kan også laves med hovedet eller brystkassen. De sidste to bruges dog kun sjældent, og beskrives ikke yderligere.
Du kan se, hvordan en hævning udføres her.
Fokuspunkter:
Smash
En god smash er vigtigt i fodtennis, da det kan være med til at give point. Der er mange forskellige teknikker til en smash, og det er ofte individuelt, hvad der fungerer bedst. Nogen laver backflip (saksesparksmash), andre laver spark inspireret fra kampsport, mens det mest udbredte er et smash med indersiden. Smidighed har en stor indflydelse på, hvor god en smash man kan udføre, hvorfor udstrækning anbefales som en fast del af træningen.
Fokuspunkter:
Man kan også lave en stopbold, som skruer så meget, at den enten stopper eller hopper tilbage til ens egen side. Denne smash er svær teknisk at udføre.
Se denne video med forskellige teknikker til udførelsen af en smash.
Blokering
En blokering kan gøre det sværere for modstanderen at lave en smash. Det kræver dog, at netspilleren er smidig og har en god balance. Normalt laver man kun en blokering, når modstanderen angriber maksimalt 1 meter fra nettet. Blokeringen udføres ved at tage benet over nettet i et forsøg på at forhindre bolden i at komme over på ens egen side.
Du kan se, hvordan du laver en blokering her.
Fokuspunkter: