Det er med stor glæde, at vi nu kan byde Lokomotiv Amager Fodtennis velkommen til Fodtennis Danmark, som den 10. fodtennisforening der optages i vores fodtennisfamilie.
Lokomotiv Amager Fodtennis er beliggende i Kastrup, Tårnby Kommune, hvor de oprindeligt er startet op som fodboldklub, men nu også har oprettet en fodtennisafdeling. De er allerede velkendt blandt vores andre fodtennisklubber, idet Lokomotiv Amager Fodtennis i marts indtog 2. pladsen i 1. division sæson 19/20 og dermed sikrede sig oprykning til Pulskonceptligaen.
De er pt. i dialog med kommunen i forhold til at få faste haltider, så de kan bidrage til at gøre fodtennis til det næste store på Amager.
Vi glæder os til samarbejdet og til at følge Lokomotiv Amager Fodtennis’ udvikling.
28. april 2020