Stort velkommen til SGIF (Slagslunde Ganløse IF), som er en fodboldklub i Ganløse, der har taget fodtennissporten til sig. SGIF bliver 6. fodtennisklub under Fodtennis Danmark.
Flere KFIF-spillere rykker til Ganløse og bliver en del af udviklingen. Dette giver klubben en god start med blandt andet 3 landsholdsspillere i truppen.
SGIF er meget positive over fodtennis og har allerede haft en åben træning. I den kommende uge vil der ligeledes blive spillet fodtennis på fodboldskolen, ligesom SGIF også deltager i Fodtennissportens Dag og i Pulskonceptligaen. Der er lagt op til en spændende udvikling, hvor en engageret klub og erfarne spillere sammen udvikler et spændende og fleksibelt fodtennistilbud i Egedal Kommune.
Efter sommerferien startes faste ugentlige træninger, og vi glæder os et spændende samarbejde med SGIF.
Vil du gerne prøve at spille fodtennis i SGIF? Kontakt os på fodtennis@fodtennis.dk, så hjælper vi dig videre.
2. august 2019