Tilmelding til Pulskonceptligaen er åben

Skal du være en del af Pulskoncept-Ligaen i Danmark? – Danmarks bedste fodtennisliga

Pulskoncept-Ligaen er en holdturnering, hvor der spilles både en single-, double- og triplekamp mod hvert hold.

Pulskoncept-Ligaen afvikles i Hafniahallen (Julius Andersens Vej 6, 2450 København) på følgende 5 søndage (to i efteråret og tre i foråret):

  • Søndag den 29. september 2019 kl. 8.30-13.30
  • Søndag den 10. november 2019 kl. 8.30-13.30
  • Søndag den 12. januar 2020 kl. 8.30-13.30
  • Søndag den 26. januar 2020 kl. 8.30-13.30
  • Søndag den 8. marts 2020 kl. 8.30-13.30

Tilmeld dit hold ved at sende følgende oplysninger til fodtennis@fodtennis.dk senest 31. august:

  • Kontaktpersonens navn, e-mail og telefon
  • Holdets navn
  • Navne og fødselsdage på spillere

Du er først tilmeldt, når vi har modtaget betalingen. OBS! Der er plads til 8 hold i ligaen og tilmeldingen sker efter først-til-mølle-princippet.

Det koster 400 kr. pr. hold der er medlem af Fodtennis Danmark og 600 kr. for hold der ikke er medlem.

Regler:
Der spilles efter Fodtennis Danmarks officielle regler!!
Derudover spilles efter Fodtennis Danmarks turneringsreglement, som offentliggøres på hjemmesiden inden turneringsstart.

1. juli 2019