Skal du være med til junior-DM i single?

Lørdag den 28. september er Brødeskov IF værter for DM i single for juniorer, og alle drenge og piger mellem 10 og 15 år er inviteret til at være med. Der er mulighed for at søge dispensation i forhold til alder. Dette gøres til fodtennis@fodtennis.dk

Stævnet starter kl. 14.00, og der kan varmes op i hallen fra kl. 13.30.

I Fodtennis Danmark giver vi hinanden en hånd. Derfor opfordres forældre og trænere til at være behjælpelige med at holde styr på point, og selvfølgelig udvise fairplay. I Fodtennis Danmark er der tradition for, at vi hjælper hinanden på tværs og selvfølgelig hilser på hinanden på tværs.

Hvem? Drenge og piger mellem 10 og 15 år
Hvad? DM i single for juniorer
Hvor? Brødeskov IF, Kollerødvej 1, 3400 Hillerød
Hvornår? Lørdag den 28. september kl. 14.00

Tilmelding:
Tilmeldingen skal ske senest 21. september og kan ske på to forskellige måder, alt efter hvordan I ønsker at betale.
1) Hvis I ønsker at betale samlet på holdet, kan I sende en mail til fodtennis@fodtennis.dk, hvor I angiver fulde navne og fødselsdatoer på deltagerne. Herefter sendes der en faktura.
2) Hvis I ønsker at betale med det samme kan I betale via mobilepay: 54348. I kommentarfeltet noteres navn, fødselsdag og kontakt-mail.

Brødeskov IF holder selvfølgelig kiosken åbent, og der vil være mulighed for at købe frisklavet smoothie og lækre surdejstoasts. 

9. september 2024