Endelig lempes flere restriktioner ift. idræts- fritids- og foreningslivet pr. 21. maj 2021. Dette betyder også at vi for alvor igen kan få gang i fodtennis-træningerne rundt om i landet – dét har vi savnet!
Det indendørs forsamlingsforbud hæves til 50 personer, og det udendørs forsamlingsforbud hæves til 100 personer. Alle tilstedeværende tæller med – herunder udøvere, trænere, udskiftere, dommere, tilskuere og ledsagende forældre.
Kontrollen af coronapas lempes: Det er fortsat et krav, at man ved deltagelse kan fremvise gyldigt coronapas (gælder for voksne 18+). Dog skal dette ikke længere fremvises i døren, men ved en stikprøvekontrol. Det er op til den enkelte foreningen at sikre, at denne strikprøvekontrol foretages, og den skal kun udføres på én tilfældig i det lokale der trænes i.
Ved almindelige indendørs foreningsaktiviteter skal alle deltagere, tilskuere og lignende på 18 år og derover have gyldigt coronapas.
Husk stadig at alle øvrige restriktioner stadig gælder: Vask + sprit hænder, hold god afstand og undgå så vidt det er muligt fysisk kontakt.
Er der spørgsmål eller tvivl – kontakt projektleder Carina på Kontor@fodtennis.dk
21. maj 2021