Efter flere gode møder mellem Fodtennis Danmark og IF Hjorten melder fodboldklubben fra Herlev klar til at starte fodtennis op. I første omgang starter vi før sommeren med en åben træning den 14. juni. Du kan læse mere her.
IF Hjorten er en klub, hvor der sker mange spændende ting for tiden. Derfor ser de også fede muligheder i fodtennissporten, hvor der på møderne blev drøftet målgrupper helt fra de unge til de ældste seniorhold. Først og fremmest er fodtennis blevet testet på deres ungdomspigehold, der kæmper med medlemstallet i almindelig fodbold. Vi glæder os til et samarbejde med klubben og til at følge deres udvikling i fodtennisverdenen.
Efter sommerferien vil der blive lagt flere aktiviteter i kalenderen både i klubben, men også på en af de lokale skoler, hvor vi gennem skoleforløb skal synliggøre det nye tilbud i klubben.
Vil du gerne spille fodtennis i IF Hjorten? Kontakt os på: fodtennis@fodtennis.dk
Stort velkommen til IF Hjorten.
16. maj 2022