Tilmeld dit hold til Fodtennisligaen 2016-2017

Skal du være en del af Danmarks første sæson af Fodtennisligaen?

Fodtennisligaen er en holdturnering, hvor der spilles både en single-, double- og triplekamp mod hvert hold. Holdet der vinder flest discipliner mod et pågældende hold får 3 point.

Fodtennisligaen afvikles på Skolen på Islands Brygge (Artillerivej 57, 2300 København S) på følgende 4 lørdage (to i efteråret og to i foråret):

  • Lørdag d. 15. oktober 2016 kl. 13.00-16.00
  • Lørdag d. 5. november 2016 kl. 13.00-16.00
  • Lørdag d. 28. januar 2017 kl. 13.00-16.00
  • Lørdag d. 11. marts 2017 kl. 13.00-16.00

Tilmeld dit hold ved at udfylde og sende denne formular til fodtennis@fodtennis.dk senest 25. september. Du er først tilmeldt når vi har modtaget betalingen.

Det koster 400 kr. pr hold der ikke er medlem af Fodtennis Danmark, og kun 150 kr. for medlemmer (Kontakt os for mere information omkring medlemskab).

Regler:

Der spilles efter Fodtennis Danmarks officielle regler!!

OBS!! Spillere må kun spille på ét deltagende hold i løbet af sæsonen.

Udskiftning:

  • Single: 2 spillere (altså 1 udskifter)
  • Double: 4 spillere (altså 2 udskifter)
  • Triple: 6 spillere (altså 3 udskiftere)

Et hold kan bestå af mellem 3 og 9 spillere pr. spilledag. Holdet beslutter selv, hvem der spiller hvilke discipliner, samt hvor mange discipliner den enkelte spiller deltager i.

Holdet:

Holdet kan bestå af både mænd og kvinder der er fyldt 16 år. Det er tilladt at stille med rene kvinde- eller herrehold eller et mixhold af både mænd og kvinder.

Det er tilladt for samme klub at stille med flere hold i samme række.

 

Har du spørgsmål, så kontakt fodtennis@fodtennis.dk

2. august 2016