Den netop udtaget landsholdstrup sender to spillere på barsel op til sommerferien. Anna Alsing Friberg og Laura Bo Bojesen venter begge en lille ny fodtennisstjerne.
Anna er en af holdets rutinerede spillere med hele 8 slutrunder på cv’et. Hun har været med til at vinde adskillige medaljer med holdet og har haft en afgørende rolle for holdet ved slutrunderne.
Laura har været i truppen et år og har i perioden udviklet sig meget som spiller. Hun har dog stadig en slutrunde til gode, da hun tidligere har været væk på barsel. Hvornår de begge er tilbage på banen vides endnu ikke, men vi ønsker begge en god barsel og glæder os til at se begge tilbage på banen igen.
Samtidig har vi fået Camilla Friberg tilbage på banen efter to barsler. Camilla var til første landsholdssamling i starten af måneden, hvor hun viste et flot teknisk niveau.
18. juni 2021