Mandag d. 7. juni afholdte FKF Fodtennis i samarbejde med Fodtennis Danmark klubbens første åbne træning.
Omkring 30 fodtennis-interesserede dukkede op og spillede med til den allerførste officielle træning, hvor der både var helt nye udefrakommende spillere samt fodboldspillere der i forvejen er en del af FK Fjordsiden.
Der blev startet ud med en kort introduktion til spillet og bolde, efterfulgt af lidt opvarmning og rundt om nettet. Herefter blev der spillet kamp, hvor alle hold kæmpede bravt.
Morten Petersen som er tovholder på opstart af fodtennis udtaler:
“Det var en fornøjelse at se så mange til træning i FKF Fodtennis. Både store og små var tilstede, og der blev grint over hele linjen. Endelig kunne vi komme i gang med vores nye projekt fodtennis”
Morten Petersen, FKF Fodtennis
Faktisk har FKF Fodtennis store planer for fremtiden:
“Vi gentager udendørs træning de kommende to mandage (d. 14. og 21. juni kl. 18:30-20.00).
Morten Petersen, FKF Fodtennis
Alle der kunne have interesse er meget velkommen disse to dage, inden vi holder sommerferie, og for alvor starter op i August.
Der er allerede nu udsigter til klubmesterskaber til vinter og vi forsøger os med stævner for konkurrence dygtige personer men også familiestævner”
Vi, i Fodtennis Danmark, glæder os til at følge udviklingen i FKF Fodtennis. Følg med på deres hjemmeside https://www.fkfjordsiden.dk/ eller på deres facebookside (1) FKF Fodtennis | Facebook
9. juni 2021