Verdensmesterskaberne i fodtennis i Rumænien den 22.-27. oktober blev historisk på flere punkter.
For det første bestod landsholdstruppen af ikke mindre end 17 spillere udvalgt på tværs af 6 klubber, fra en endnu større pulje af talentfulde landsholdsspillere – den største danske talentmasse til dato! For det andet har vi aldrig hentet flere medaljer end vi gjorde ved dette års verdensmesterskab. Denne bedrift blev også bemærket af DR Sporten som havde svært ved at få armene ned i deres dækning:
Ikke én, ikke to, ikke engang tre… Nej hele syv medaljer sikrede de danske fodtennisspillere sig ved verdensmesterskaberne i Rumænien 🤯
I denne serie af kræftpræstationer udmærker Junior triple sig ved at vinde over det topseedede hold, Rumænien, i semidefinalekampen og derved fravriste dem deres ellers vante plads i finalen. At have talentmasse i alle aldersgrupper giver håb om en endnu vildere fremtid i Fodtennis Danmark.
Medaljerne fordeler sig således:
- Bronze i Dame single,
- Bronze i Dame double,
- Bronze i Dame triple,
- Bronze i Herre single,
- Sølv i U21 mix double,
- Bronze i Junior single,
- Sølv i Junior triple,
og er således et solidt bidrag til vores medaljeoversigt.
10. november 2024