Vil du gerne have fingrene i én af de eftertragtede og udsolgte billetter til Roskilde Festival, og samtidig støtte udviklingen af en alsidig, ny sportsgren? Så har du her chancen. Fodtennis Danmark og Klub10 har indgået et samarbejde, der gør det muligt for dig at blive frivillig, og dermed få en gratis billet til Roskilde Festival.
Som frivillig hos Fodtennis Danmark og Klub10 vil du arbejde som servicevagt i områderne Clean Out Loud og Leave No Trace. Som servicevagt fungerer du bl.a. som et tryghedsskabende element, besvarer på spørgsmål, hjælper festivalens gæster og meget mere.
Du vil som frivillig gennem Fodtennis Danmark og Klub10 have adgang til mange goder. Vi har bl.a. egen frivilligcampingplads i fede omgivelser lidt væk fra festivallen. Her er der adgang til gratis morgenmad, strøm og bad, mad og drikke under dine vagter samt billig frivilligbar.
Aldersgrænse, antal vagter og mere information kan findes på dette link: http://www.klub-10.dk/da/vigtig-viden/
Tilmelding
Ønsker du at være for frivillig for Fodtennis Danmark og Klub10? Så skynd dig at tilmelde dig på Klub10s hjemmeside på følgende link: http://www.klub-10.dk/da/tilmeld/
I feltet Gruppenavn skriver du ”FT” – så ved Klub10 nemlig, at du er frivillig for Fodtennis Danmark. Ønsker du at gå sammen med en speciel person, skriver du ”FT –” efterfulgt af et selvvalgt holdnavn (eksempelvis: FT – FD).
Efter du har tilmeldt dig på Klub10s hjemmeside, skriver du en mail til fodtennis@fodtennis.dk. Her skriver du ‘Roskilde Festival’ i emnefeltet og angiver dit fulde navn i mailen.
Skynd dig at sprede ordet! Tilmeldingerne strømmer allerede ind, så hvis du skal nå at have en billet til Nordens største musikfestival, skal du reagere hurtigt.
Har du spørgsmål vedrørende det at være frivillig på Roskilde Festival, er du velkommen til at skrive til rf@klub-10.dk
NB: Der forefindes ingen økonomisk risiko ved eventuel aflysning af Roskilde Festival grundet COVID-19.
27. april 2022