Med i alt to hold fik Danmark den bedst mulige placering ved den anden udgave af Zeeland Tennis-Foot Cup i Holland
De to danske hold fra KFIF kæmpede sig 13. juni i finalen blandt i alt 23 tilmeldte hold.
Da begge hold havde kæmpet sig igennem turneringens kampprogram, var der ingen vej udenom – de to danske hold måtte mødes i dysten om finalepladsen. KFIF 1 og KFIF 2 kæmpede herefter i hhv. finalen og bronzefinalen og kunne til slut triumfere med turneringssejren og en tredje plads.
Vi fik den bedst mulige placering og vi er meget tilfredse. Der var mange gode hold og specielt kampen om tredjepladsen var en sand nervepine, hvor vi vandt en snæver sejr på 15-12 i første og 15-13 i andet sæt, siger Camilla Friberg, formand for KFIF.
God vind i sejlene
En vindblæst dag på græsbanen gjorde spillet mere udfordrende – ikke mindst når vanlige indendørsforhold nu blev udskiftet med grønt græs.
Vi spillede i dag udendørs og det kræver lige lidt tilvænning, når vi til dagligt spiller indendørs, men det gik jo meget godt må man sige, lyder det smilende fra Anna Friberg, der med en sejr i bagagen flyver hjem med resten af holdet, efter en dags sightseeing i Amsterdam.
Det er altid hyggeligt at være af sted med klubben, og vi håber at sporten udbredes til hele landet. Det er en sjov sport og vi har det godt socialt sammen, lyder det fra Anna Friberg.
KFIF fik allerede to uger forinden vist flaget ved den belgiske søster-turnering i Antwerpen, her blev det til en kvartfinaleplads, hvor de kommende franske guldvindere blev for stor en mundfuld.
KFIF Fodtennis blev dannet i marts 2009 ud fra et ønske om at give københavnske borgere mulighed for at dyrke fodtennis i organiseret regi. Har du lyst til at spille Fodtennis eller starte din egen klub, så se mere på www.fodtennis.dk
Mød os på Kulturhavn 2015 fredag d. 7. august på Islands Brygge.
20. juni 2015