Fodtennis Danmark er taknemmelige for jeres støtte. Uden jeres hjælp, er det ikke muligt for fodtennissporten at udvikle sig i Danmark.
– En stor tak til dig, der følger os her på siden! Uden dine likes, kommentarer og delinger bliver sporten ikke synlig.
– En stor tak til dig, der deltager i nogle af vores turneringer! Uden din deltagelse og dit gode humør, ville det være tommere og kedeligere.
– En stor tak til dig, der kommer og klapper og hepper på livet løs! Uden din positivitet var turneringer og stævner ikke så hyggelige.
– En stor tak til dig, der har sponsoreret forbundet og specielt landsholdet, og deres deltagelse ved slutrunder! Uden dig, ville det være svært for holdet at forsvare de danske farver.
Fodtennis er endnu en lille og selvstændig sport i Danmark, hvilket også betyder, at alt arbejde er på frivillig basis, og landsholdsspillerne ligeledes tager til turneringer og slutrunder for egen regning. Det gør det svært for spillerne og fjerner fokus fra selve forberedelserne, da det er dyrt både at holde fri fra arbejde og samtidig betale udgifterne ved turneringerne, eller for de studerende bare at få råd til turene.
Derfor er forbundet dybt taknemmelig for den støtte der kommer fra jer og de sponsorater, vi har fået i årets løb.
Efter VM vil vi her på Facebook præsentere vores sølv- og guldsponsorer, ligesom deres logo kommer på hjemmesiden. Vi håber ligeledes, at alle vores følgere vil tage et kig på sponsorerne og selvfølgelig støtte dem.
Tak til vores guldsponsor:
Tak til vores sølvsponsorer:
- www.fribergphotography.com
- Søndergaard/Simonsen
Også stor tak til vores bronzesponsorer: Dorte Lindberg, Jesper Østrup Nielsen og Klinik For Fodterapi v. Vivi Olin
Har du også lyst til at støtte en sport i udvikling? Se mere om vores sponsorater her
21. oktober 2018