Når EM i fodtennis 2025 løber af stablen i uge 43 i Ungarn, bliver det med et stærkt og velforberedt dansk landshold. Truppen er mere klar end nogensinde før – og forventningerne er høje efter et år med markant udvikling, både teknisk, taktisk og mentalt.
“Vi tager afsted mere klar og mere forberedt end nogensinde før. Vi skal stå sammen som hold og land – og vise, at Danmark er blevet meget bedre end sidste år,” lyder det fra landstrænerteamet.
En vindermentalitet i centrum
Forberedelserne til mesterskabet har haft fokus på både spilforståelse, kommunikation og ikke mindst mental styrke. Hele holdet arbejder ud fra en fælles målsætning om at skabe en stærk vinderkultur – hvor positiv energi, tro på egne evner og sammenhold skal være drivkraften bag resultaterne.
“Der er ingen skræmmende modstandere – kun os. Når Danmark er gode, er de rigtig gode. Og når Danmark er rigtig gode, vinder vi medaljer.”
Stærke hold i alle kategorier
Danmark stiller op i samtlige kategorier: herrer, damer, mix, U21 og junior.
Her er profilerne, der skal repræsentere de rød-hvide farver:
- Herre senior: Nikolaj, Casper, AP, Benjamin, Simon og Rasmus
- Dame senior: Ulrikke, Sille, Camilla, Anna, Sofie og Lærke
- U21 mix: Marcus, Lærke, Gustav og Marius
- Junior: Marius, Gustav, Marcus og Emil
Desværre blev Tone skadet på efterårets træningslejr, og hun har derfor måtte melde afbud. Vi krydser fingre for, at Tone hurtigst muligt bliver klar igen.
En historisk chance for Danmark
Efter et år med stor fremgang og intens træning har Danmark sat sig for at tage endnu et skridt frem på den internationale scene. EM i Ungarn bliver ikke bare en test af niveauet – men en mulighed for at skrive ny fodtennis-historie.
Vi glæder os til at følge holdet i kampene, heppe med hjemmefra og forhåbentlig se Danmark på medaljepodiet endnu en gang.
Følg landsholdet under EM
Landsholdet vil traditionen tro opdatere både Facebook, Instagram og Youtube. Holdet kender ikke programmet hjemmefra, så følg med på siderne, hvis du vil se nogle kampe live eller bliver opdateret, når der forhåbentligt vindes medaljer til DK.
12. oktober 2025