Seje damer i Bryggebladet

Bryggebladet gæstede KFIF’s træning, hvor de interviewede Anna A. Friberg og Camilla Friberg omkring kvindernes succesfulde VM-slutrunde i november. Det er blevet til en flot 2-sidet artikel i bladet, der netop er udkommet.

De danske damer håber på, at der med artiklen kan komme endnu større interesse omkring fodtennis på Islands Brygge, hvor 4 nye spillere allerede har været på besøg ved flere af KFIF’s ugentlige træningsaftener. Anna og Camilla udtalte bl.a.:

– Vi træner alle niveauer sammen, og det kan man sagtens uden at ødelægge det for hinanden, for vi tilpasser bare reglerne, så alle kan være med, og så bliver det socialt på en helt anden måde, forklarer Anna A. Friberg, der lægger særlig vægt på fællesskabet ved fodtennis som noget unikt for sporten. Hun suppleres af søsteren, som understreger, at det er nemt at komme i gang: – Det er fleksibelt og billigt, så hvis man har lyst til at spille lidt, for eksempel hver anden lørdag, så er der mulighed for det, og det kan tilpasses manges hverdag.

Læs artiklen her

9. februar 2017