FODTEX Familiestævne – En stor succes

Det var en fornøjelse at afvikle FODTEX Familiestævne i weekenden, hvor 8 familier deltog i kampen om et gavekort til det nye udsigtstårn på Sjælland. Hele dagen var humøret høj, selvom mange stod på en fodtennisbane for første gang.

Holdene var mix’et med både mødre, fædre, børn, svigerinder og svogre, nevøer, søstre og brødre, og det var ikke til at overse, at både erfarne spillere og nye hyggede sig, både i familien, men også på tværs af familier.

Der blev selvfølgelig kæmpet om sejren og de sociale familiepræmier, men vigtigst var fællesskabet og smilene på banen. Fodtennis Danmark ønsker stort tillykke til alle spillere samt vores podiehold.

  1. Hansenkongerne
  2. Znaty
  3. Isco, Sisto og Disco


samt til dagens fighterhold: Familien Franck.

Ved stævnet var reglerne justeret, så alle kunne være med. Bolden var ændret fra en fodtennisbold til en volleybold, hvilket betød at det blev sværere for de erfarne spillere og nemmere for de nye, da bolden var meget lettere. På hvert hold måtte kun være en spiller der allerede gik til Fodtennis, hvilket betød alle hold primært bestod af nye spillere. Derudover var antallet af bounce ændret fra 1 til 2, ligesom hold med helt unge spillere havde 3.

Det er bestemt ikke sidste gang, at der afvikles familiestævne. Der arbejdes allerede nu på nye datoer til efter sommerferien. Informationer om dette, vil kunne findes på hjemmesiden og vores Facebookside.

Find alle resultater fra stævner her.

27. maj 2019