KFIF afholder banko

I anledning af vores juleafslutning, bliver der afholdt banko den 25 november for hele familien, og på den måde laver vi i år en anderledes afslutning på sæsonen. Arrangementet bliver afviklet i idrætshallen på Skolen på Islands Brygge. Der vil derfor også være rig mulighed for at bevæge sig, hvis koncentrationen ikke er til at spille banko et helt bankospil. Når bankospillet er afsluttet og de heldige vindere har fået deres præmier, vil der være to timers almindelig gymnastik eller gymbold, og der vil derfor stadig være træning som normalt.

Så kom og vær med til en sjov og hyggelig eftermiddag, når vi holder juleafslutning med banko. Der vil være mange gode præmier at vinde. Vi har blandt andet fået sponsoreret præmier fra SuperBrugsen og Jysk samt et kontingent for hele familien til KFIF (I sæson 2018/2019). Der vil selvfølgelig også være noget til den søde tand samt mulighed for at købe drikkevarer under arrangementet. Tilmelding via holdsport.

Vi glæder os til at se jer, og I er selvfølgelig velkommen til at tage jeres familie / venner med.

Det praktiske:
Tid: 13:30-15:00 banko. 15:00-17:00 almindelig gymnastik eller gymbold
Sted: Idrætshallen på Skolen på Islands Brygge
Pris pr. bankoplade: 20 kr.

28. oktober 2017