KFIF til boldspilsdag med F.C. København

I samarbejde med F. C. København, Københavns Kommune og Klar, Parat – Husum deltog KFIF fodtennis lørdag den 14. september i den store boldspilsdag i Fælledparken, hvor alle folkeskoleelever i Københavns Kommune var inviteret til boldspilsaktiviteter og derefter fodboldkamp i Parken. Over 12.000 børn og unge deltog i løbet af dagen.

Det er vigtigt for børn og unge at komme ud og bevæge sig! Der var således arrangeret et væld af aktiviteter hele dagen – alt fra fodtennis, fodgolf, fodvolley, streetfodbold, bordfodbold og meget mere i Fælledparken. Ligeledes var der åben træning med talenttrænere fra F.C. København, konkurrencer, autografskrivning af F.C. København-spillere samt underholdning af klubbens cheerleadere, Copenhagen White Cats.

Tak for en rigtig god dag til alle jer der kiggede forbi.

14. september 2013