
Rasmus Hove Øllgaard
- Klub: Aalborg Fodtennis
- Slutrunder: 2
- Trøjenr: 22
Rasmus Hove Øllgaard (6. maj 2000) er fra Vodskov, Nordjylland. Han er kendt for sit lyse hår, knaldhårde smash og dårlige humor.
Opvækst
Jeg har altid elsket at dyrke al slags sport, og i min barn- og ungdom har jeg gået til fodbold, håndbold og badminton. I 2022 opdager jeg fodtennis og kommer til en prøvetræning i Aalborg Fodtennis, som var en nyopstartet klub på det tidspunkt. Jeg bliver hurtigt bidt af spillet og fællesskabet og er med til at bygge klubben op derefter. Jeg bliver formand i Aalborg Fodtennis og senere bestyrelsesmedlem i Fodtennis Danmark, og i Aalborg afholder vi både nationale og internationale stævner fra vores skønne faciliteter i Gigantium.
I 2024 bliver en mulig plads på landsholdet aktuel, og jeg er til prøvetræning i august samme år. Ugen efter udtages jeg til landsholdstruppen, der skal til VM i Rumænien i oktober. Dette bliver en unik oplevelse, hvor jeg spiller herretriple og får mulighed for at se fodtennis på verdensklasseniveau. Jeg bliver taget rigtig godt imod af hele landsholdstruppen og bliver hurtigt rigtig glad for det skønne fællesskab.
I foråret 2025 er jeg på en lærerig træningslejr med herrelandsholdet i Schweiz, og i efteråret udtages jeg til landsholdstruppen til EM i Ungarn i både herretriple og mixtriple med masser af blod på tanden og lyst til at få endnu flere fantastiske oplevelser i fodtennisverdenen.
Karriere
- Aalborg Fodtennis: 2022–nu
- Herrelandsholdet: 2024–nu
- VM i Rumænien 2024 – herretriple
- EM i Ungarn 2025 – herretriple og mixtriple
Spillestil
Jeg spiller typisk i venstre side, hvorfra jeg afsender min hårde højrebenssmash. Publikum skal have den helt store lommeregner og notesbog frem for at holde styr på alle de point, jeg skaffer holdet. Derudover er jeg hurtig på fødderne og særdeles smidig, hvorfor jeg er i stand til at nå de fleste bolde både oppe ved nettet og rundt på hele banen. Jeg elsker den følelse af flow og sammenhængskraft, der opstår, når samspillet går op i en højere enhed på banen, og jeg er den type, der synes, at spillet skal være flot at se på – hvilket heldigvis ofte er tilfældet i fodtennis!
Præstationer
- Sølv i herredouble – Emerald Cup 2024
- Sølv i herredouble – DM 2025
- Sølv i mixtriple – DM 2025
- Verdensrekord i længste fodtenniskamp (25 timer) – 13.-14. september 2024
- Kåret som Årets Håb i 2024
- Kåret som Årets Kammerat i 2024
Personligt
Færdiguddannet psykolog i 2026.
Jeg bor i Aalborg med min dejlige kæreste, der tolererer, at jeg bruger en del tid på fodtennis.
Jeg er interesseret i det meste sport og kan godt lide at læse skønlitteratur, spille brætspil og gå lange ture i skønne Aalborg.
Se også
Slutrunder: EM Ungarn 2025, VM Rumænien 2024.
9. september 2024