Camilla Østrup Friberg

Camilla Østrup Friberg

  • Klub: SGIF
  • Slutrunder: 13
  • Trøjenr: 11

Camilla Østrup Friberg (født 5. September 1990) er en dansk fodtennisspiller med ophav i Svinninge og har gennem sin lange fodtenniskarriere et utal af titler fra både ind- og udland. Hun startede sin fodtennistid i KFIF, men er sidenhen flyttet til Egedal, hvor hun spiller i SGIF.

Opvækst


Voksede op i Svinninge sammen med to søskende, hvoraf storesøster Anna også spiller fodtennis. Det var fodbolden der fyldte gennem ungdommen, og inden hun skiftede til fodtennis, spillede hun i en kort periode ligafodbold i København. Var med til at opstarte fodtennissporten i Danmark og startede i 2009 foreningen KFIF. Siden har der ikke været pause fra fodtennissporten, som er blevet en passion, både som spiller og frivillig.

Karriere

KFIF (2008-2019). Var med til at starte foreningen op, og var en af drivkræfterne der udviklede KFIF til at rumme +120 børn til gymbold og +35 seniorspillere. Hun har gennem tiden lavet mange udviklingsprojekter, skoleforløb mv. Og var også med til at starte landets første 40+-hold op i KFIF.

SGIF (2019-nu). Da hun rykkede med familien til Stenløse var hun med til at starte SGIF Fodtennis op. Først et seniorhold og sidenhen et juniorhold i klubben. Hun fungerer som spillende træner, som hun har været gennem hele perioden i KFIF og SGIF.

A-landsholdets bruttotrup (2009-nu). Har været på landsholdet og deltaget i alle slutrunder på nær en i perioden (grundet graviditet). Bedste resultat ved slutrunder er sølv-medaljer ved både EM og VM.

Spillestil


Camilla har spillet alle discipliner, men har i de seneste år valgt at fokusere på double og triple, hvor hun spiller venstre side med styrke på nettet. Camilla har en hård smash, solide stopbolde og en god blokering.

Personligt


Camilla har en kandidat i idræt fra KU, og arbejder til dagligt i Ballerup Kommune, hvor hun har ansvaret for hele kommunens talent- og eliteidrætssatsning. Camilla bruger meget tid med familien og derudover sit frivillige virke i både Fodtennis Danmark og SGIF. Hvis ikke hun sidder og knokler med udviklingen af fodtennis, så finder man hende tit i fitnesscenteret eller på en løbetur.

Hvorfor spille fodtennis?

”Fodtennis har en unik måde at samle folk på. Vi spiller på tværs af køn, alder og niveau, hvilket betyder at man ikke bliver opdelt i 1., 2. og 3. hold. Det skaber et helt fantastisk fællesskab, hvor vi både kan udvikle os individuelt og som hold. Jeg har aldrig oplevet et lignende fællesskab gennem andre idrætsgrene (og jeg har gennem min barndom været igennem de fleste). Folk er altid så gode til at hjælpe hinanden og byde nye spillere og klubber velkommen i vores fællesskab. Det er noget, jeg håber, at vi kan fastholde som sporten vokser.

Find Camilla Friberg på Instagram: !!!!!!!

Slutrunder: EM Ungarn 2025, VM Rumænien 2024, EM Cypern 2023, VM Tyrkiet 2022, VM Rumænien 2020, EM Ungarn 2019, VM Frankrig 2018, EM Rumænien 2017, VM Cypern 2016, EM Rumænien 2015, VM Tjekkiet 2012, EM Spanien 2011, VM Tjekkiet 2008.

15055813_336555706705455_8816780299140630662_n
15094944_10211446048166559_2131708283411869614_n
damesingle
1045420_0_650_0_0_0_0_3
15107382_339411089753250_6304563196576346450_n

29. oktober 2021