Tilmeld dig Fodtennisligaen 2017-2018

Til september starter fodtennisligaen 2017/2018, og du har muligheden for at tilmelde dig og dine venner i kampen om at blive det bedste fodtennishold i Danmark.

Turneringen bliver afviklet fra september til marts, hvor alle hold møder hinanden. Når man møder et hold spiller man én singlekamp, én doublekamp og én triplekamp, hvor det hold der har vundet flest discipliner vinder kampen. Kampene bliver fordelt på lørdage i hele perioden, i tidsrummet 13.00-15.00 på Skolen på Islands Brygge. Det vil selvfølgelig være muligt at bytte kampe, hvis der er lørdage, hvor man ikke har mulighed for at stille hold.

Hvem kan tilmelde sig?
Alle der er fyldt 16 år kan tilmelde sig fodtennisligaen. Ligaen er for både mænd og kvinder, og man behøver ikke at have spillet før. Man behøver heller ikke være medlem af en klub. Det eneste der kræves er, at alle spillere opretter sig som spiller (og dermed får et gyldigt licens) i Fodtennis Danmark.

Hvordan tilmelder man sig?
Alle holdets spillere opretter sig på vores holdsport event. Når man er oprettet på holdsport og har betalt 100 kr. ved oprettelsen, har man et gyldigt turneringslicens der gælder hele sæsonen. Man skal have et turneringslicens i Fodtennis Danmark for at kunne deltage i ligaen. Såfremt man har en spiller, der blot skal hjælpe holdet en enkelt dag, så kan denne spiller nøjes med at få et endags turneringslicens, som koster 60 kr. Dette betales via mobilepay eller kontant på dagen. Når hele holdet har tilmeldt sig på holdsport, skal i sende en mail til fodtennis@fodtennis.dk, hvor i skriver holdnavn samt spillere på holdet. Når dette er gjort, så er dit hold endelig tilmeldt.

Hvordan spiller man fodtennis?
Du kan finde reglerne på http://fodtennis.dk/fodtennis/ eller følge vores youtubekanal: Fodtennis Danmark. Hvis du har spørgsmål til reglerne, er du selvfølgelig også meget velkommen til at kontakte os, ligesom reglerne vil blive gennemgå på dagen efter behov.

Der er plads til 8 hold i ligaen, så det gælder om at være hurtig med tilmeldingen, som sker efter først-til-mølle-princippet.

Vi glæder os til at se dit hold i fodtennisligaen 2017-2018. Følg med på facebook: https://www.facebook.com/events/1967004753531291.

25. juni 2017