Succesfuldt stævne på Lykkeboskolen

Lørdag den 13. oktober blev dørene lukkket op det andet fodtennisstævne her i efteråret. Stævnet blev arrangeret i et samarbejde mellem Københavns Fodtennis- og Idrætsforening (KFIF) og DBU København.

Der var to turneringer denne dag, en med et bounce og en med to bounce (begge double). Med 15 hold fordelt på de to turneringer blev det en dag hvor både nye og øvede spillere fik spillet en masse fodtennis. ”Der er virkeligt blevet vist et overraskende højt niveau hele dagen og vi har derfor også kunne bruge dagen som en god test for os inden VM” fortæller landsholdsspilleren Christian Østermark.

Gennem hele dagen var humøret i top hos spillerne og alle viste god kampånd og sportsmanship. Mange af kampene var utrolig tætte og det var ofte kun marginaler som afgjorde kampene. Uanset om det blev til sejr eller nederlag synes alle det havde været en sjov dag.

”Mange af spillerne har efterfølgende vist stor interesse for fodtennis og det glæder os meget da det vil skærpe konkurrencen blandt os og dermed hæve vores niveau fremover” konstaterer Christian afslutningsvist.

Efter nogle spændende finaler blev pladserne fordelt således:
To bounce turnering – 1. Plads: Pavel og Jan. 2. Plads: Tenna og Anne-Mette (KFIF)
En bounce turnering – 1. Plads: Christian og Camilla (KFIF) 2. Plads: Mikkel og Thøger

13. oktober 2012