Succesfuld træningslejr i København

12 danske talenter deltog i weekenden i den første internationale træningslejr i fodtennis som fandt sted i København. I denne anledning gæstede to tjekkiske toptrænere Danmark, hvor de i løbet af weekendens fire lange fodtennissessioner lærte spillerne hemmelighederne bag de sprødeste smash og stopbolde samt de mest prestigefyldte modtagninger og hævninger.

Fodtennis Danmark takker både deltagere og trænere for en god og lærerig weekend, hvor både kvinder og herrer deltog. Alle deltagere var utrolig motiverede og både danske trænere og spillere blev inspireret til den daglige træning i klubberne. Det var en fornøjelse at stå på sidelinjen og se så engagerede spillerne der alle forbedrede både tekniske og taktiske færdigheder på weekendens sessioner.

Vi ser frem til næste års Internationale Fodtennis Camp, som vi allerede nu er gået i gang med at forberede.

2. august 2016