Nye dommere uddannet i Fodtennis Danmark

Sidste år udviklede Fodtennis Danmark en national Dommeruddannelse, og I går blev den blot anden af slagsen afviklet. Stort tillykke til de 5 nye dommere, som kommer til at bruge uddannelsen ved diverse stævner og turneringer i Fodtennis Danmark.

Uddannelsen varer 3 timer og gennemgår rollen som dommer, det gode kampmiljø, reglementet fra ende til anden, praktisk træning i hallen samt en afsluttende prøve.

I løbet af året vil der blive afviklet flere både domme- og træneruddannelser rundt i landet, så vi får flere klædt på til at varetage opgaven ved både træninger, stævner og turneringer samt ved øvrige arrangementer.

Stort tillykke til de nyuddannede dommere.

11. april 2019