Aktivitetskalender

Event Information:

  • Succes ved EM i Spanien

    Da der, fra 3. til 6. juni, blev spillet europamesterskaberne i fodtennis for kvinder var det med deltagelse af fem spillere fra KFIF; Camilla Friberg, Tenna Nyland Kristensen, Anna Alsing Friberg, Signe Hansen og Anne-Mette Juul Nielsen.

    Trods en kaotisk start på turen, med forsinkede fly og bagage der ikke nåede frem til tiden, er de danske kvinders indsats uden tvivl bestået. Det blev bl.a. til sejre over Frankrig og værterne fra Spanien, og ved gruppespillets slutning duftede det virkelig af en semifinaleplads for double-pigerne. Desværre blev Schweiz slået af Frankrig i sidste sekund – en noget overraskende fransk sejr, som gav de franske kvinder semifinalepladsen for øjnene af Danmark. Også i single viste Danmark gode takter, da Camilla Friberg i en lang periode førte i kampen mod Tjekkiet. Tjekkiet, der er verdensmester og nu også europamester i single, trak dog i sidste ende fra Danmark og vandt kampen.

    Efter en hård weekend med kamp til stegen, kunne de danske piger velfortjent kalde sig Europas femtebedste i alle tre discipliner - single, double og triple.

    Resultater fra europamesterskaberne for kvinder:

    Single: Double: Triple:
    1. Tjekkiet 1. Tjekkiet 1. Tjekkiet
    2. Slovakiet 2. Slovakiet 2. Slovakiet
    3. Schweiz 3. Schweiz 3. Schweiz
    --- --- ---
    5. Danmark 5. Danmark 5. Danmark

    Se mere på: vitoria2011.eftacompetitions.com

    Senere på året er det herrernes tur til at forsvare de danske farver, når der spilles EM på Korsika.