Spændende lodtrækning til VM

Torsdag den 27. september sad de danske spillere klar ved skærmen, da tjekkisk tv sendte live fra
puljelodtrækningen til de forestående verdensmesterskaber i fodtennis.

Herrerne skal deltage ved VM for første gang og var således ikke seedet ved lodtrækningen. Det
betød en særdeles hård lodtrækning, hvor herrerne må se sig som underdogs i både single, double
og triple. Forhåbningen er dog, at denne rolle kan være med til at skabe en dansk overraskelse
under slutrunden.

De danske kvinder var derimod, med en 5. plads ved VM i 2008, seedet i tredje seedinglag.
Og efter en god lodtrækning er der forhåbning om at nå semifinalerne. ”Vores mål er en plads
blandt de fire bedste i mindst én af de tre discipliner,” siger Camilla Friberg, landsholdsspiller og
formand for KFIF. Hun fortsætter: ”Det kræver dog at vi rammer dagen, og at vi alle spiller op til
vores bedste.”

VM for herrer spilles 8. – 10. december i Nymburk, Tjekkiet.

VM for kvinder spilles 3. – 4. november i Brno, Tjekkiet.

Se resultaterne af lodtrækningen:
Herrer
Kvinder

29. september 2012