3-årig sponsoraftale med Pulskoncept

Fodtennis Danmark har indgået en sponsoraftale med Pulskoncept, som sikrer Danmarks bedste fodtennisliga de næste 3 år. Ligaen vil blive omdøbt til Pulskonceptligaen i sponsorperioden, ligesom Pulskoncept vil udarbejde specielle behandlingstilbud til forbundet.

Hvem er Pulskoncept?
Pulskoncept har mange års erfaring indenfor massage, undervisning i ernæring, ergonomi, fysiologi og anatomi og samarbejder med flere specialforbund under DIF. Pulskoncept arbejder med udviklingen af mange Team Danmark-atleter, hvorfor vi også se frem til et tæt samarbejde, hvor vi sammen skal udvikle både Pulskonceptligaen og de danske topatleter. Du kan læse mere her.

Vi håber, at både spillere og følgere vil tage imod de specialtilbud, Fodtennis Danmark og Pulskoncept kan tilbyde, og dermed støtte vores nye sponsor.

3. oktober 2018